Nadja Kalnæs

Jeg tror på at kreativ og kulturel projektledelse trænger til en seriøs makeover

Hej, jeg hedder Nadja

Jeg er kulturleder, sceneproducent og ekspert i at producere live-projekter med fokus på processer og organisationskultur. Jeg er en urokkelig optimist, der finder stor glæde i kreative projekter og kulturoplevelser, og jeg ønsker at hjælpe med at skabe gode, bæredygtige og kreative organisationer, som er en succes både udadtil og indadtil.

Jeg arbejder efter devisen, at et projekts værdi afspejles af dem, vi er, og at vi kun kan skabe ud fra det niveau, vi har. Derfor sørger jeg i alle mine projekter for at opbygge en god og stærk teamkultur, hvor vi sammen danner en grobund for sammenhold, tryghed og tillid. Med det som fundament kan et team skabe fantastiske oplevelser – der også opleves som fantastisk af teamet undervejs i processerne.

Et liv med kultur…

Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg beskæftiget mig med kultur. Som barn startede jeg med at stå på scenen og begyndte med tiden også at arbejde mere bag kulisserne i styrerummet, og jeg fandt ud af, at det egentlig var hér, min faktiske scene var. Jeg fandt en stor glæde i at lede projekterne og følge dem fra idéudvikling til live-afvikling og til slutevaluering. Det har ført til, at jeg i dag har mere end 18 års professionel erfaring indenfor ledelses- og kulturområdet. Her har jeg arbejdet som leder, producent og projektleder i forskellige organisationer og på events, produktioner og projekter. Jeg har blandt andet arbejdet med teaterforestillinger, politiske kampagner, musicals, awareness events, festivaler og andre kulturelle projekter.

Med fokus på at drive og projektlede med en systematisk, organiseret og kærlig tilgang har jeg et indgående kendskab til kompleksiteten i at drive og lede en organisation sikkert. På baggrund af mine erfaringer og oplevelser har jeg lært, hvordan man som handlekraftig og passioneret leder kan bevare helhedsoverblikket uden at miste sig selv eller sine medarbejdere af syne. Vi skal have fokus på hinanden, når vi arbejder på at skabe oplevelser, der beriger, skaber glæde og minder. Fordi hver gang vi puster liv i nye kulturelle projekter, giver vi noget af os selv. Vores professionelle kræfter, kæmpe passion og ofte også en hulens masse energi. Projekterne bliver vores hjertebørn, forståeligt nok! Vi skaber jo noget stort:

KULTUR MED LIV!

Knæk og bræk – en lille historie om stressnedbrud og vejen til en ny idé 

Jeg har altid arbejdet hårdt for at få mest ud af de projekter, jeg har været en del af. Barren har siddet højt, når jeg har arbejdet med at skabe indhold, markedsføre projekter, og når jeg har skulle finde de rigtige mennesker, der skulle være med på projektet. Og dem, jeg har arbejdet sammen med, har også arbejdet hårdt. På et tidspunkt løb vi alle sammen for stærkt, og vi havde målet så meget for øje, at vi ikke så hinanden. Det resulterede i, at jeg gik ned med stress. I første omgang vidste jeg ikke, hvor galt det var, og hvordan det føltes. Jeg havde stadig kun målet for øje og glemte at kigge indad og mærke efter, hvor drænet jeg egentlig var. Så jeg fortsatte derudaf mod målstregen, men oplevede pludselig, at jeg ikke længere havde energi til at løbe så hurtigt, som jeg plejede. Jeg løb simpelthen tør og stoppede op. Det gav mig tid til at mærke efter og til at tænke over, hvorfor det gik galt, og jeg fandt samtidig ud af, hvad der skal til for at arbejde målrettet og bæredygtigt som gruppe og individ, så både processen mod målet og målet i sig selv bliver en succes. Hvis vi lige bliver i det metaforiske et øjeblik endnu, så fandt jeg en vej, der ledte mig til en ny idé.

Fra idé til makeover 

Min idé gik på, at vi skal give den her arbejdskultur en kæmpe makeover, så vi ved hjælp af værktøjer og metoder kan undgå at løbe ind i stress og usunde arbejdsmiljøer.

Og det kan vi!

Jeg er kommet frem til, at vi skal være bevidste og have fokus på os selv, dem vi arbejder sammen med og på vores metoder – i alle stadier af processen fra idéudvikling til live-afviklingen.

Men hvordan?

Jeg kunne ikke finde et system eller en metode, som jeg kunne implementere i mine projekter og arbejdsgange, så jeg begyndte at researche og gå mine gamle projekter igennem for at finde frem til de værktøjer, jeg sidenhen har sat sammen til et system, P-systemet. Målet med P-systemet er at få dig til at sætte fokus på de processer, der indgår i arbejdet med kreative projekter.(læs evt. mere om p-systemet på forsiden). Målet er at få dig til at elske processerne, lige så meget som selve målet!

 

Anna B. B. Andersen

INDHOLD & ASSISTANCE

Cecilie Nadine Glarborg

INDHOLD & ASSISTANCE

Natalie Roosta

KOMMUNIKATION & INDHOLD

Stina Høiberg-Højerup

KOMMUNIKATION & INDHOLD

X-Teamet

X-teamet er et nøje udvalgt, erfarent og dygtigt team ud i alt vi arbejder med i virksomheden, på kurser og uddannelser.

De er alle nogle som jeg har arbejdet tæt sammen med, en eller flere gange på kreative og kulturelle projekter. De kender til kompleksiteten i store live-arrangementer og ved hvad der skal til for at nå målet, både indadtil i organisationen og udadtil for gæster og publikum.

De er X-traordinære, X-travergante og helt X-ceptionnelle!