Målbare resultater og synlig vækst!
I over 20 år, hvor jeg har arbejdet med oplevelser i form af live-arrangementer, som bl.a. produktioner, events, koncerter, teater og festivaller mm., har jeg været optaget af salgsprocessen. Min overbevisning har altid været og stadig er, at hvis vi ikke kan sælge det vi producerer, bør vi stille spørgsmål til eksistensberettigelsen. Derfor må vi gøre os umage, når vi ønsker at ramme vores modtagere.
Vi må imødekomme vores kunder, gæster, partnere mfl. ved at være synlige og formidle der hvor de er. Hvis de bevæger sig mest offline, må vi producere materialer, billboards, artikler, ringe og skrive, holde møder, konferencer mv. for at få deres opmærksomhed. Hvis de derimod mest er online, må vi udfolde en skarp digital strategi for online synlighed. Producere originalt indhold i øjenhøjde og ramme dem via kampagner i formater som videoer, billeder, blogs, vlogs, annoncer, nyhedsbreve, podcast, konkurrencer mm. og alt sammen med fokus på indhold som skaber værdi til modtageren.
Strategier, metoder og værktøjer i praksis
Helt konkret kan jeg hjælpe dig med:
MARKETING
- Strategier for online og offline marketing
- SoMe strategier som opnår synlighed, effekt og resultater
- Annonceringer igennem FB, Instagram, Google mv.
- Storytelling, content marketing, SEO og link building
- Marketing automation via email, sms, messenger og push notificationer.
- Redaktionel-kalender som praktisk værktøj
PARTNERSKABER
- Udvikling af partnerskabsprogrammer
- Planlægning og udførsel af partnerskabsarrangementer
- Partnerskabsstrategier B2B og udvikling af netværk
- Analyse og research for rette match af partner til dig
- Strategier for værdibaserede partnerskaber hvor 1+1 gir 3
- Opstart og udvikling af klubber, netværk og events som vil understøtte dine partnerskaber
SALG
- Strategier, planlægning og udførsel af salgsprocesser
- Opsøgende salg og håndtering af kunder og netværk bl.a via CRM system
- Planlægning, booking og opfølgning af kundemøder
- Udførsel af kontrakter- og forhandlinger
- Udformning af salgsoplæg til møder, konferencer og messer
- Fokus på målingen og udviklingen af KPI'er
Om Nadja Kalnæs
“Med fokus på tillidsvækkende ledelse, strategi og udvikling arbejder jeg med mennesker og på indsatser i organisationer og virksomheder.
Gennem mere end 20 års professionel erfaring har jeg arbejdet med ledelse bl.a. i koncertvirksomheder, festivaler, kulturhuse, venues, politiske kampagner, større kulturelle events og projekter mm.. Mit fokus og kompetencer ligger i at lede med en systematisk, organiseret og rummelig tilgang.“Spidskompetencer:
- Ledelse, organisering og kommunikation
- Marketing, kommercielle indsatser, partnerskaber og salg
- Netværk, politiske og samarbejdsmæssige indsatser
Resultater:
- På 2 år skabte jeg en forøgelse fra 1000 til 25.000 unikke besøgende på en nyopstartet festival, samt samarbejde med 800 frivillige og aktører. Arbejdet lå på indsatser både før, under og efter afviklingen og med fokus på gæster/publikum via markedsføring, indhold og segmentering.
- Har ledet, produceret og afviklet kulturelle produktioner, live-arrangementer og events, i alle størrelser helt fra intim-arrangementer med 100-200 gæster og op til store komplekse afviklinger med mange venues og scener over flere dage og med 55.000 gæster.
- Gik fra 0 -> 55.000 gæster på første år af en oplevelsesvirksomhed i 2020 – Marketingindsatser var med primær fokus på udvikling og planlægning af SoMe indsatser, e-commerce, kampagne strategier og CRM initiativer. – Mit ROI fra marketingbudget til resultat på bundlinjen var præcis 11,8 gange igen.
- Data fra samme projekt 2020: Over 300.000 besøgende på på hjemmesiden, over 10.000 følgere på FB (i dag over 30.000 følgere) og over 70.000 hændelser på content på FB – Over fem mdr. fra 1. aug. – 31. dec. 2020. – https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6769173667722117120/
- 2020 – I vores tilfredshedsanalyse, gav gæsterne os 5,5 ud af mulige 6 – https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6768563804021284864/
(Læs mere på vedhæftet CV under billedet)